Hedegårdsvej 26, 6760 Ribe
Lyngholm
På gården Lyngholm bor Niels Peder Mogensen. Niels Peder har udvidet gården ad flere omgange, så den nu kan rumme ca. 250 køer. Der er også plads til de ca. 300 kalve og kvier, som Niels Peder fodrer og passer, så de kan blive til malkekøer en dag.
Køer


Velkommen til Lyngholm
På gården Lyngholm, syv kilometer fra Ribe i Sydvestjylland, bor Niels Peder Mogensen. Han har boet på gården det meste af sit liv, for gården tilhørte tidligere hans forældre.
Da Niels Peder overtog gården i 1987, var der plads til 60 malkekøer og cirka det samme antal kalve og kvier. Siden har Niels Peder udvidet gården ad flere omgange, så den nu kan rumme ca. 250 køer. Der er også plads til de ca. 300 kalve og kvier, som Niels Peder fodrer og passer, så de kan blive til malkekøer en dag.
Køer og marker
Det er et stort arbejde at sørge for, at de 250 malkekøer bliver fodret og malket to gange om dagen og samtidig se til, at alle dyrene har det godt. Derfor har Niels Peder to ansatte, der arbejder på fuld tid, og en der kommer og hjælper, når der er brug for det. Det er nemlig ikke kun køerne, der skal passes: Der er også marker til gården, som kræver meget arbejde, så de kan give et godt afkast.
Niels Peder gør nemlig som mange andre mælkeproducenter og dyrker en stor del af køernes foder selv. På den måde kan han også få brugt køernes efterladenskaber som gylle på markerne, så på en måde går produktionen i ring. Selv om det kan være hårdt arbejde at være landmand, er Niels Peder glad for sit job: ”Jeg er ude mellem planter og dyr hver dag. Det trives jeg godt med”, fortæller han.
Tag selv-bord for køer
Mælken fra Niels Peders køer, bliver leveret til Arla. Hans køer går på græs hele sommeren. Niels Peder er heldig, at hans marker ligger rundt om hans gård, så det er nemt at få køerne frem og tilbage mellem mark og stald. Det er også nemt, at køerne selv kan plukke det, de æder, så de ikke skal have foderet serveret.
Til gengæld er der meget arbejde ved at have køerne ude, fortæller Niels Peder. Han skal sørge for, at hegnene er i orden, så køerne ikke kan stikke af, og han skal tjekke, at der er græs nok til alle køerne på det stykke mark, de går på. Ellers skal de flyttes til en anden mark.
Niels Peder er stolt af det arbejde, han udfører, og derfor vil han gerne vise sin gård frem: ”Vi gør et godt, velmenende stykke arbejde, og det vil jeg gerne vise. Jeg vil gerne have forståelse for det arbejde, vi laver i dansk landbrug”.
Transport
Hvis din klasse kommer fra en skole i Varde, Esbjerg, Billund, Vejen eller Gl. Brande Kommuner, kan du søge om at få bustransporten til gårdbesøget betalt af Jysk Landboforening. Læs mere om ordningen her.
Fakta om gården
Vi producerer
Mælk
Vi leverer til

Vi er medlem af

Gårdens adresse
Hedegårdsvej 26, 6760 Ribe
Sådan booker du et besøg
Ring først til Niels Peder Mogensen på 20942186 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking