Skovgårdvej 15, 6500 Vojens

Skovgård

Skoleværter med grise modtager kun besøg i perioden maj til og med oktober. På Skovgård kan du møde landmand Mads Skau, som driver en konventionel griseproduktion med slagtegrise.

Grise

Sådan booker du

Velkommen til Skovgård

På Skovgård bliver der produceret slagtesvin. De slagteklare grise bliver solgt til Danish Crown slagteriet. På gården bor Mona og Mads Skau sammen med deres tre børn Marie, Maja og Frederik. Mads ejer gården sammen med sin bror Nis. Der er syv ansatte til at hjælpe Mads og Nis med det daglige arbejde.

Landmandens hjørne

”Hej! Jeg hedder Mads, og sammen med min bror er jeg landmand her på Skovgård. Jeg er 11. generation af familien, der driver landbrug her. Udover arbejdet med grisene har vi også solceller, et microkraftvarmeanlæg og en lille foderfabrik. Det bedste ved at være landmand er det afvekslende arbejde og samarbejdet med naturen.”

Dyrene og markerne

Der er i alt 1.300 søer, som producerer 17.000 smågrise om året på Skovgård. Når grisene vejer omkring 100 kg, bliver de solgt til slagteriet. Udover grisene er der to ponyer, to katte og en hund på Skovgård.

Der hører i alt 530 hektar jord til gården. Det er næsten det samme som 1.060 fodboldbaner. 30 hektar er anlagt som skov, mens brødrene dyrker afgrøder på de resterende hektar. De dyrker hvede, byg og raps. Nogle af afgrøderne sælges til forskellige foderstoffabrikker og bliver bl.a. til brødhvede og maltbyg. Derudover laver Mads og Nis selv foder af nogle af afgrøderne. Det får søerne og smågrisene.

Fakta om gården

Vi producerer

Søer og smågrise

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

1,5 km.

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Skovgårdvej 15, 6500 Vojens

Sådan booker du et besøg

Ring først til Mads Skau på 40781475 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Mads

Måske er du også interesseret i