Flensborg Landevej 5, 6400 Sønderborg

Frydendal

På Frydendal bor Peter og Louise med deres tre børn på gården, og i stalden er der 142 sortbrogede malkekøer. Besøger man gården, kan man ikke bare opleve køerne, men også smage, hvad deres mælk kan blive til. De har nemlig eget ismejeri.

Køer

Klimatiltag

Naturtiltag

Sådan booker du

Velkommen til Frydendal

Frydendal ligger midt i Danmarkshistorien. Den blev nemlig bombet af prøjserne under krigen i 1864, men blev genopført i 1865. Gården kom i familiens eje i 1900. Den gang var der både landevejskro, grise og køer på gården. I 1966 stoppede familien med at drive kro, og i 1979 var det slut med at have grise på Frydendal. I dag bor Peter og Louise med deres tre børn som 4. generation på Frydendal.

Dyrene og markerne

I stalden er der 142 sortbrogede malkekøer. Besøger man gården, kan man ikke bare opleve køerne, katte, høns, hund og malkerobotter, men også smage, hvad køernes mælk, kan blive til. Frydendal har nemlig eget ismejeri, hvor de laver bondegårdsis. I gårdbutikken kan man også købe kød. På markerne er der majs, græs, hvede, byg og hestebønner, og der bliver dyrket 170 hektar i forbindelse med gården. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. Gården ligger i naturskønne omgivelser ned til Vemmingbund.

Kom tæt på Frydendals klima- og naturtiltag

Gårdens klimatiltag

  • En robotskraber holder staldgulve rene for gylle, hvilket reducerer udledning af drivhusgasser.
  • Gården producerer sin egen strøm med solceller. Det mindsker behovet for fossil energi og gør produktionen mere selvforsynende.
  • Når den varme mælk fra koen køles ned, bruges overskudsvarmen til at opvarme vand eller bygninger. Det bidrager positivt til gårdens energiforbrug.
  • Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.

Gårdens naturtiltag

  • Lige efter høst sås nye afgrøder, så markerne er dækket af planter hele året. Planterne optager evt. overskydende næringsstoffer.
  • Dyr der græsser og holder naturarealer åbne. Dyrenes bevægelse rundt på arealet skaber huller, knolde og bare pletter, der bliver til spirebede for planter og levesteder for insekter.
  • Stendiger og/eller stendynger, der fungerer som gode levesteder for smådyr.
  • Arbejder efter Arlas FarmAhead™ tillægsmodel for bæredygtighed.

.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger Frydendal. 

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk, planteavl, kvier/kalve og slagtekalve

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

150 m

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Flensborg Landevej 5, 6400 Sønderborg

Sådan booker du et besøg

Ring først til Hans Peter Philipsen på 74488072 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Hans Peter

Det siger lærerne

"Fin og interessant rundvisning, alle fik suppleret deres viden og fik svar på spørgsmål. Gårdbutikken med den lækre is vil helt sikkert bliver besøgt senere af både børn og voksne"

"Et rigtigt lærerigt og informativt besøg. Vi siger mange tak og håber vi må komme igen en anden gang"

"Meget tilfreds med besøget. Dejligt at få mulighed for at spise madpakker på stedet og lege i landmandens private have."

"Det var et fantastisk besøg! Peter var eminent god til at fortælle om landbruget. Peters mor fortalte om ismejeriet og vi fik alle is. Det er dejligt at man kan komme ud til landbruget, hvor eleverne selv kan stille spørgsmål til landmanden. Som lærer er jeg vildt begejstret for konceptet!"

"Det var et helt igennem dejligt besøg .. store anbefalinger herfra."

Måske er du også interesseret i