Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten

Gråsten Landbrugsskole

Lige nord for Gråsten ligger gården Fiskbæk. Her hører Gråsten Landbrugsskole til og har gjort det siden 1924. Der går cirka 250 elever på skolen, som uddanner sig til landmænd og landbrugsledere.

Køer

Grise

Fjerkræ

Klimatiltag

Naturtiltag

Læring i landskabet

Sådan booker du

Velkommen til Gråsten Landbrugsskole

Lige nord for Gråsten ligger gården Fiskbæk. Her hører Gråsten Landbrugsskole til og har gjort det siden 1924. Der går cirka 250 elever på skolen, som uddanner sig til landmænd og landbrugsledere. 8 medarbejdere står for det daglige arbejde på gården sammen med eleverne. Vi er en moderne landbrugsskole med et integreret produktionslandbrug, hvor vi uddanner fremtidens landmænd gennem en stærk kombination af teoretisk viden og praksisnær undervisning. 

Vores landbrug drives som et konventionelt produktionslandbrug med køer, grise, markdrift og energiproduktion og fungerer som et levende læringsmiljø for vores elever. Driften er baseret på den nyeste teknologi, herunder avanceret robotteknologi og målrettede effektiviseringer, der afspejler vores klare vision for fremtidens landbrug. 

Samtidig er vi en videns- og udviklingsvirksomhed, der aktivt deler erfaringer og resultater fra vores daglige arbejde. Vi formidler både produktionsdata og indsigter samt de mange værdifulde fortællinger fra landbruget, som ellers sjældent når offentlighedens opmærksomhed.

I juni 2023 indviede vi vores biogasanlæg, som producerer strøm og varme til skolen.

Dyrene og markerne

I kostalden trasker 200 malkekøer rundt. De bliver malket af tre malkerobotter, så køerne bestemmer selv, hvornår de vil malkes. Køerne bliver i gennemsnit malket 2,8 gange dagligt, og de giver hver ca. 39,4 liter mælk. Det giver tilsammen 6.400 liter mælk pr. dag. Tankbilen fra Arla henter mælken og kører den til mejeriet.

Der er også 350 søer på gården. De får cirka 11.200 smågrise tilsammen om året. Smågrisene sælges til andre landmænd, når de vejer cirka 30 kilo. Her fedes de op til slagtegrise med en vægt på cirka 110 kilo. På gården er der også 500 æglæggende høns og nogle heste, som I kan besøge. 

Medarbejdere og elever driver også 245 hektar jord. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. På markerne dyrker de især korn, græs, raps og majs til dyrenes foder.

Oplev Spor i Landskabet

Fra skolen kan I også opleve 'Sporet ved Fiskbæk'. En natursti med en rød og gul rute (2/4 km), som tager jer med ud i det flotte naturlandskab omkring skolen.

Kom tæt på Gråsten Landbrugsskoles klima- og naturtiltag 

Gårdens klimatiltag

  • Malkerobotter reducerer energiforbruget og gør malkningen mere effektiv.
  • Biogasanlæg på gården, der producerer energi ud af gylle fra gårdens dyr.
  • Gården producerer sin egen strøm med solceller. Det mindsker behovet for fossil energi og gør produktionen selvforsynende.
  • Droner bruges som en del af præcisionslandbruget til at kortlægge både afgrøder og ukrudt på marken, så gødning og sprøjtemidler kan målrettes præcist og bruges i mindre mængder.
  • Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.

Gårdens naturtiltag

  • Skov på gårdens jord.
  • Dyr der græsser og holder naturarealer åbne. Dyrenes bevægelse rundt på arealet skaber huller, knolde og bare pletter, der bliver til spirebede for planter og levesteder for insekter.
  • Arbejder efter Arlas FarmAhead™ tillægsmodel for bæredygtighed.
  • Små vådområder, der fungerer som effektive filtre og renser drænvandet.

.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger landbrugsskolen. 

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk, søer, smågrise, ægproduktion og planteavl

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

2 km

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten

Sådan booker du et besøg

Ring først til Ute Asmussen på 30281324 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Ute

Det siger lærerne

"Vi havde en rigtig god og lærerig formiddag - Vi anbefaler bestemt andre at komme forbi :)"

"Supergodt!"

"Et særdeles velplanlagt besøg med undervisning og rundvisning. Begge dele meget tilpasset 5. klasses elever. Masser af tålmodighed og plads til børnenes spørgsmål. Absolut en god og lærerig oplevelse"

"Fantastisk lærerigt og eleverne havde den bedste oplevelse."

"Et meget vellykket gårdbesøg."

Måske er du også interesseret i