Svanemosevej 15, 6000 Kolding
Egely
Skoleværter med grise modtager kun besøg i perioden maj til og med oktober. På Egely kan du opleve tusindvis af grise, når Lotte Skade byder skoleklasser velkommen. Hun viser gårdens 770 søer frem og fortæller om, hvordan det er at arbejde med grise.
Grise
Klimatiltag




Velkommen til Egely
På Egely kan du opleve tusindvis af grise. Per og Connie bor på gården, men det er Lotte Skade (3. generation på Egely), der er vært for skoleklasser. Lotte – der er uddannet dyrlæge – arbejder på gården, men bor der ikke selv. Ud over Lotte er der 7 ansatte der arbejder i staldene og med markdrift.
Per og Connie har ejet Egely siden 1987 og er 2. generation.
I staldene lever ca. 770 søer. Søerne farer (føder) flere gange om året, og i alt bliver det til ca. 27.800 pattegrise om året. Nogle af dem bliver solgt til andre landmænd, der feder dem op, men de fleste bliver boende på Egely til de vejer lidt over 100 kg. De slagteklare grise bliver hentet i lastbiler og kørt til Danish Crowns slagteri i Horsens, hvor de bliver slagtet.
Der er også en mindre produktion af Hereford kødkvæg på Egely.
Til gården hører der 225 hektar jord. Her dyrkes korn og raps som bruges til foder til dyrene.
Gårdens klimatiltag
På Egely arbejder de på flere måder med at nedbringe udledninger af CO2e
I staldene bliver gyllen (grisenes tis og afføring) sluset ud og kølet ned. Den varme, der kommer fra gyllen, bliver brugt til at varme op andre steder på gården. I markerne dyrker de jorden uden at pløje. På den måde sparer de den energi (brændstof), man andre steder bruger på at pløje jorden.
Fakta om gården
Vi producerer
Slagtegrise, smågrise, søer og planteavl
Vi leverer til

Vi er medlem af

Gårdens adresse
Svanemosevej 15, 6000 Kolding
Sådan booker du et besøg
Ring først til Lotte Skade på 28296998 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking