Assendrup Hovedgård

Direktør på Assendrup Hovedgård

Assendrup Hovedgård er en gammel gård. Den nævnes første gang helt tilbage i vikingetiden. Nu er det en af de få gårde i Danmark, der er ejet af en fond. Det betyder, at landmand Kjeld Christensen, der bor på gården sammen med sin kone Pia, er ansat som driftsleder i stedet for at eje gården selv. Kjeld skal have budgetterne godkendt af bestyrelsen, men ellers foregår det daglige arbejde ligesom på andre gårde.

Københavns Universitet bruger blandt andet gården til forskning og undervisning. På gården er der nemlig 3 køer med fistler i vommen. Det er et slags vindue direkte ind til koens maver. Herfra henter universitet vomvæske fra køerne hver uge, for at undersøge hvordan man kan begrænse metan-udslip fra køer. 

Foruden Kjeld er der 3-4 landbrugselever samt en driftsleder i marken, som klarer det daglige arbejde på gården. 

Dyrene og markerne 

Assendrup Hovedgård drives som en konventionel mælkeproduktion. De 600 dyr på Assendrup Hovedgård er af racen rød dansk malkerace. Omkring 320 af dem giver mælk, og resten er kalve og kvier, der endnu ikke er blevet til malkekøer, og så er der også goldkøer, som er køer, der holder pause fra malkningen.

Køerne bliver malket i malkerobotter, og producerer et samlet gennemsnit på 9 tons mælk om dagen.

Køer og kontorarbejde

Kjelds dag begynder og slutter med køer. Allerede klokken 5.30 er han ude i kostalden for at sige godmorgen til køerne og tjekke, at de alle er blevet malket og er sunde og raske. Køernes stald er indrettet sådan, at de frit kan æde foder og hvile sig i sengebåse med gummimadrasser. Når de vil malkes, går de selv hen til en malkerobot, hvor det hele foregår automatisk.

Kjeld tjekker altid udskrifterne fra robotten. Her kan han se den enkelte kos mælkekvalitet, om mælkemængden er ændret, og om koen er begyndt at bevæge sig anderledes, end den plejer.

Hvis en ko pludselig bevæger sig mere eller mindre, end den plejer, kan det nemlig være tegn på, at den er ved at blive syg, og så må Kjeld finde ud af, hvad der er i vejen. Når Kjeld har set til køerne, fodrer han kalvene.

Kjeld smutter på kontoret, når gårdens ansatte møder ind. Så overtager de arbejdet i stalden og marken, hvor der dyrkes majs, græs, raps og vinterhvede.

Hen på eftermiddagen er Kjeld ved at være færdig på kontoret, og så holder han fri. Men han kan altid blive tilkaldt, hvis der er kludder med malkerobotterne. Klokken 21 går han en sidste tur over til køerne og siger godnat.

En pligt at åbne dørene

Kjeld synes, han er med til at fremme forståelsen mellem land og by ved at slå dørene op og invitere indenfor: ”Jeg synes, det er en af landbrugets vigtigste opgaver at fortælle resten af samfundet, hvad det er, vi har gang i, når vi laver fødevarer. Alle skal have mulighed for at se, hvor maden kommer fra”, siger han.

Læs mere gården på deres hjemmeside.

Kom tæt på Assendrup Hovedgårds klima- og naturtiltag

Gårdens klimatiltag 

• Vi benytter teknologi for præcisionsjordbrug
• Øget kulstoflagring i jorden med efterafgrøder 
• Vi har fokus på at optimere køernes foderudnyttelse
• Gyllen bliver leveret til biogas  
• Vi udnytter overskudsvarmen fra køleanlægget 

Gårdens naturtiltag 

• Vi bevarer insektvolde, gamle læhegn, sten- og grenbunker m.m. som bliver til gode levesteder for insekter og andre smådyr 
• Vi udtager områder med lavt udbytte - f.eks. ukurante hjørner og lavbundsarealer