×
Menu
youtube skærmbillede

Kom tæt på landbruget

Alle klassetrin

Filmene her varer fra fire til seks minutter og giver korte og fine indblik i landmændenes forskellige bedrifter.

 

Mød Allan der fortæller om hvorfor han blev landmand og hvad det er der gør, at han elsker sit arbejde. I denne lille film kommer man tæt på grisene og processen fra fødsel til slagteri. Bliv klogere på grisen, soen der farer og grisens behov.

 

 

Mød Anders, han fortæller i denne film om hvordan det er at drive en gård med kødkvæg. Se hvordan fritgående kvæg kan være godt for biodiversiteten og hør om de forskellige kødkvægsracer der er i Danmark. Kødkvæg og malkekvæg er i familie, men de lever forskelligt og vi bruger dem forskelligt. Det bidrager denne lille film til at kaste lys over.

 

 

I denne film forklarer Anders om det at have en gård med økologisk ægproduktion. Vi kommer tæt på processer og på hønsenes levevilkår. Bliv klogere på hvordan ægproduktion påvirker klimaet og hvordan høns og æg bliver produceret.

 

 

 

Mælken er en vigtig del af næsten alle danskernes hverdag og vi har i Danmark over en halv million malkekøer. I denne film fortæller Peter om hvad det vil sige at passe en gård med 650 malkekøer. Få et lille indblik i hvad det kræver at holde malkekøer, hvilke behov køerne har og hvor meget mælk en ko egentlig producerer.

 

 

Landbrug er ikke kun frikadeller og mælk. Der er så mange små nicher i dansk landbrug. I denne filmmøder I forskellige landmænd, der skaber produkter der er lidt udover det sædvanlige. Bliv klogere på, hvad dansk landbrug også kan tilbyde.

 

 

 

I denne film møder vi Dennis. Dennis forklarer om hvordan den typiske kornhøst foregår, hvad kornet kan bruges til og lidt om de forskellige kornsorter.

 

 

Landmanden Peter fortæller i denne film om dansk kartoffelproduktion. Her kan I blive klogere på kvalitet og hvad det kræver at producere danske kartofler.

 

 

I denne film fortæller landmanden Henrik om hvordan han prøver at være med til at skabe og vedligeholde naturen omkring hans gård.

 

 

Mød Thomas og hans familie. I denne film kan I opleve hverdagen fra en landmands perspektiv og se hvad Thomas holder allermest af ved sit fag. I får en kort introduktion til dagens opgaver og til hvad det kræver at være landmand.

 

 

I denne film er der fokus på hestekræfter, teknologi og udvikling. Få indblik i hvilke maskiner der bliver brugt på gårdene i dag og i hvordan de fungerer.