×
Menu
En håndfuld kartofler

Fra kartoffel til kartoffelmel

7.-9. klasse, ungdomsuddannelser

Hvad består en kartoffel af? Hvor kommer kartoflen fra? Hvad er kartoffelmel? Og hvordan udnyttes alle dele af kartoflen? Det er nogle af de spørgsmål, som dine elever kan få svar på i filmen om Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS). I Danmark avler vi nemlig mange kartofler. Vi dyrker både spisekartofler og kartofler til chips og pommes frites. Den største del af dansk kartoffelproduktion er kartofler til kartoffelmel. Se filmen og følg vejen fra kartoffel til kartoffelmel.

Hvordan kan du bruge filmen i din undervisning?

Filmen kan bruges som supplerende materiale, baggrundsviden og som inspiration til forløb om landbrug og fødevareproduktion. Den indeholder instruktion til hvordan man med almindelige køkkenredskaber kan lave sit eget kartoffelmel. Det kan også være relevant at inddrage den som forberedelse til et gård- eller virksomhedsbesøg.

Fælles Mål

Filmen er særlig relevant for Fælles Mål for madkundskab, biologi og fysik/kemi.

Materialer

Film (15 min.)

Vær opmærksom på

Dette materiale er ikke udviklet af Skole, Landbrug & Fødevarer, men vi henviser til den, da indholdet ligger fint i tråd med vores formål.


Film: Fra kartoffel til kartoffelmel