Blæsbjergvej 4, 7500 Holstebro

Store Blæsbjerg

På gården Store Blæsbjerg bliver man mødt af synet af store stalde fra den konventionelle mælkeproduktion. Det er Frederikke og Jacob Stensig, der ejer gården. De tager imod besøgende med åbne arme og viser med stor glæde gården frem.

Køer

Klimatiltag

Naturtiltag

Sådan booker du

Velkommen til Store Blæsbjerg

På gården Store Blæsbjerg sydvest for Holstebro bliver man mødt af synet af store stalde fra den konventionelle mælkeproduktion. Det er Frederikke og Jacob Stensig, der ejer gården. De tager imod besøgende med åbne arme og viser med stor glæde gården frem. Frederikke og Jacob er første generation på gården, som de købte tilbage i 2012.

Dyrene og markerne

Frederikke og Jacob får god hjælp til det daglige arbejde fra deres 12 ansatte. Der er nok at se til, for bedriften består af 850 årskøer, der tilsammen producerer 28.000 liter mælk pr. dag. Bedriftens køer bliver malket af 12 malkerobotter, og mælken bliver leveret til Arla, hvor den indgår i produktionen af forskellige mejeriprodukter. På gården er der desuden 750 ungdyr.

Udover arbejdet med at passe køerne driver Jacob og Frederikke også 870 hektar jord. Det svarer til et areal på størrelse med 1218 fodboldbaner. På markerne dyrker de majs, græs, vårbyg og sukkerroer, og alle afgrøderne bruges til forskellige ting. Græs og majs bruges til foder til køerne. Vårbyggen bruges dels til foder, og derudover salg til foderproduktion, samt som maltbyg til ølproduktion. 

Se mere fra Store Blæsbjerg på deres Facebookside her. 

Kom tæt på St. Blæsbjergs klima- og naturtiltag

Gårdens klimatiltag 

  • Energibesparende LED-lys i staldene 
  • Gyllen leveres til biogasanlæg 
  • Varmegenanvendelse ved nedkøling af mælk 
  • Flerårige afgrøder

Gårdens naturtiltag 

  • Læhegn og skov på arealerne
  • Efterafgrøder og ingen 'sorte' marker
  • Markstendynger som er gode levesteder for padder

...og flere tiltag, som Frederikke og Jacob gerne vil fortælle om, når I besøger dem.

Transport

Hvis din skole i Ringkøbing-Skjern Kommune har et undervisningsforløb om landbrug og gerne vil på gårdbesøg, er der mulighed for at få en gratis bus betalt af Vestjysk Landboforening. Kontakt Dorte Kvistgaard på mail dkc@vestjysk.dk vedr. denne ordning.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk og planteavl

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

4 km

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Blæsbjergvej 4, 7500 Holstebro

Sådan booker du et besøg

Ring først til Jacob Seiger Stensig på 27206682 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Jacob

Måske er du også interesseret i