×
Menu

Vestervang, Vildbjerg


Børnevenlige Vestervang

Anja og Preben Madsen købte gården Vestervang ved Vildbjerg i 2008. Da de købte den, var den allerede økologisk, så de har aldrig prøvet andet. Hvis gården ikke havde været økologisk, havde de selv lagt den om: ”Vi brænder for, at det skal være økologisk. Det betyder meget for os”, fortæller Anja og Preben, som har tre børn: Emil, Mathilde og Sara. 

På gården bor der også 250 malkekøer og cirka lige så mange kalve og kvier, som er unge køer, der endnu ikke har fået kalve. Der bor også 20 høns og en hane, en labrador der hedder Bella, ænder pg frilandsgrise.

Rundt om gården ligger markerne, som Preben og Anja bruger til at dyrke græs og majs til at fodre køerne med. Der ligger også en lille skov, hvor der bor grævlinger. Der leger Anja og Preben med deres børn, og en jæger går på jagt i skoven og på markerne.

Gæster giver noget

Anja og Preben kan slet ikke forestille sig ikke at have besøgende på deres gård. De sætter en stor ære i, at gården altid ser pæn ud: ”Her hos os er folk altid velkomne, og her skal være, så det altid er værd at vise frem”, understreger Anja.

Især børnene er sjove at have besøg af, synes Anja: ”Vi kan bare se, hvor meget børnene går op i det. De vil aldrig med hjem igen”, griner hun og fortæller, at børnene som regel er mest optagede af kaninerne, hønsene, kalvene og traktoren. For Anja og Preben giver det også et kick rent arbejdsmæssigt, når deres gæster har været glade for at være der. Det får parret til at sætte endnu mere pris på deres hverdag, end de gjorde før.

En stor stald

Vestervang er fra 1950 og bygget i røde mursten. Gården har tre længer: Den ene er stuehuset, den anden er garage og hjem for høns og kaniner, mens den sidste er indrettet til Bed& Breakfast. Ved siden af gården er der en stald, der blev bygget i år 2002 og udvidet i 2007, og der går både kalvene, kvierne. I 2023 byggede de ny ko stald, det er en top moderne ko stald hvor køerne selv går i robotter og bliver malket når de har lyst. De har mulighed for at gå ud hele året rundt.

Skoleklasser kan nyde medbragte madpakker på store halmballer. Og er det godt vejr, kan man sidde uden for i haven bag stuehuset. Her kan man også hoppe på den nedgravede trampolin – men ikke mens man spiser.

Transport

Har I et undervisningsforløb om mad, dyr og landbrug og udfordringer med transport i forbindelse med gårdbesøg? Kontakt Villy på vjl@sagro.dk og hør mere om muligheden for økonomisk hjælp til transport.

 

 


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Preben Madsen på 61605953 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- mælk

Kontaktperson
Preben Madsen
Korshøjvej 5
7480 Vildbjerg

Nærmeste off. transport

Ca. 2,7 km

Rejseplan