Axel Månsson A/S, Brande
Velkommen til Axel Månsson A/S
Axel Månsson A/S er Danmarks største økologiske producent af økologiske grøntsager og økologiske æg. På gården er der også et økologisk biogasanlæg, som producerer gas til opvarmning af 12.000 husstande. Biogas bliver fremstillet af biomasser som fx husdyrgødning og organisk affald fra både industri og husholdninger. Axel Månsson A/S leverer grøntsager og æg til de fleste danske supermarkeder og grossister, ligesom de har deres egen økologiske gårdbutik.
Danmarks største frilandsgartneri
Axel overtog gården i 1976. Dengang hørte der 43 hektar jord med. I dag råder Axel over mere end 2.300 hektar jord. På markerne dyrkes over 30 forskellige slags grøntsager, mange forskellige slags salater fx iceberg- og hjertesalat, løg, radiser, broccoli, spidskål, glaskål, fennikel, bladselleri og mange mange flere. Størsteparten af jorden dyrkes økologisk, og visionen hos Axel Månsson A/S er at producere 100% økologisk. Axel bruger mange teknologiske løsninger i produktionen, automatiske plantemaskiner, lugerobotter, pakkerobotter, vandingsstyring m.m., men alligevel kræver produktion af grøntsager meget håndarbejde.
Økologiske æg
I 1981 kom de første høner til gården. Axel begyndte at producere økologiske æg i 1998. I dag har han over 230.000 økologiske høner, som tilsammen lægger cirka 65 mio. æg om året. De kommer udenfor hver dag året rundt, og udnytter mere end 100 ha med hønsegårde. Alle hønsegårdene er plantet til med træer, så hønerne trives bedst muligt.
"Vi har et stort fokus på dyrevelfærd, og på at give vores høner de mest naturlige betingelser, så vi kan få de allerbedste æg", fortæller Dorrit Andersen, konsulent hos Axel Månsson A/S.
Du kan se meget mere fra Axel Månsson A/S på både Facebook, Youtube, Instagram og www.maanssons.dk
Transport
Hvis din klasse skal på gårdbesøg, kan I få transporten betalt af Jysk Landbrug. Send en mail til Stine på sbp@sagro.dk for at anmode om dækning af bus. Læs mere her.
Nyt undervisningsmateriale om æg og kyllinger
Vores nye undervisningsmateriale om æg og kyllinger henvender sig til 3.-6. klassetrin. Du kan bestille gratis klassesæt af Æg og kyllinger, hvis du og din 3., 4., 5. eller 6. klasse skal besøge Axel Månsson A/S.
Book dit besøg via formularen i højre hjørne og bestil herefter trykte eksemplarer af hæftet her. Vær opmærksom på, at hæftet også findes som PDF til gratis download.
Sådan booker du
UDFYLD AFTALE Ring først til Dorrit Andersen på 21674439 og lav en aftale.
Kontaktperson
Dorrit Andersen
Nærmeste off. transport
Rejseplan
Vi glæder os til at vise jer, hvordan vi producerer de grøntsager, som I spiser.