×
Menu

Engmark, Give


Velkommen til Engmark

På Engmark bliver der produceret økologisk mælk fra jerseykøer. Mælken leveres til Thise Mejeri, hvor den indgår i den daglige produktion af drikkemælk, ost og yoghurt. På gården bor Tina og Martin Tving Bruun sammen med deres tre børn. 

Martin står for det daglige arbejde på gården sammen med to landbrugsmedhjælpere og to flexjobbere. Den tidligere ejer, Tinas far Jens Erik, hjælper også stadig til på gården og står bl.a. for skolebesøgene. Der hører 280 hektar jord til gården. På markerne dyrkes græs, majs, hestebønner, raps og korn. Afgrøderne bliver bl.a. brugt til foder og havregryn.

Landmanden

”Hej, vi hedder Tina og Martin, og vi er landmænd her på Engmark. Vi overtog gården efter Tinas forældre i 2016. Det bedste ved at være landmænd er at sende nogle gode råvarer afsted fra gården efter at have arbejdet med dyrene og naturen.”

Dyrene

Der er cirka 220 jerseykøer på gården og cirka det samme antal kvier, kalve og stude. Køerne giver omkring 4.000 liter mælk om dagen. Jerseykøer giver ikke nær så meget mælk som fx sortbrogede malkekøer. Til gengæld indeholder mælken mere fedt og protein. På Engmark kan man også hilse på familiens katte og de to hunde Maggie og Vilma. 

Se mere fra Engmark på Facebook og Instagram

Transport

Hvis din klasse skal på gårdbesøg, kan I få transporten betalt af Jysk Landbrug. Send en mail til Stine på sbp@sagro.dk for at anmode om dækning af bus. Læs mere her.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Jens Erik Therkildsen på 23610288 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- mælk

Kontaktperson
Jens Erik Therkildsen
Engmarksvej 2
Lerager
7323 Give

Nærmeste off. transport

2 km

Rejseplan