Togårdsvej 17, 4750 Lundby
Salsbjerggård
På Sydsjælland ligger Salsbjerggård, hvor Søren Madsen har bragt et lille stykke New Zealand til Danmark. Han bruger de newzealandske arbejdsmetoder i sin mælkeproduktion. Tag på gårdbesøg og oplev hvordan.
Køer
Økologisk
New Zealand på Sydsjælland
Selvom Salsbjerggård ligger midt i det bølgende danske landskab på Sydsjælland, er gården også et lille stykke New Zealand. For Søren Madsen, der er anden generation på gården, er blevet så inspireret af de arbejdsmetoder, han lærte på et studieophold på en newzealandsk gård, at han har taget dem med sig hjem.
Søren var en af de første i Danmark, der bruger det newzealandske system, og han er tit ude at fortælle om, hvordan han griber tingene an. Systemet er nemlig effektivt og godt både for dyr og landmand, synes Søren. Og det viser sig også ved, at han fire gange i træk har ligget nummer et i en sammenligning af kvægbrug, som Videncenter for Landbrug står for.
Metoden går ud på at fordele bestemte opgaver hen over kalenderåret. Fx bliver Sørens køer og kvier insemineret samtidig og ikke jævnt gennem året, og Søren stopper med malkningen den første maj, så dyrene kan forberede sig på kælvningen i juni og juli. Så går det ellers slag i slag med kalvepasning og tilvænning til malkning af køerne.
Så Søren og hans fem medarbejdere kan koncentrere sig meget præcist om de opgaver, der skal løses, samtidig med at der er variation i opgaverne i løbet af året.
Vokseværk
Søren overtog gården fra sin far i en glidende overgang, men i 2008 var det ham alene, der stod som ejer af Salsbjerggård og to andre ejendomme, han også havde købt. Sørens har mere end 650 malkekøer plus næsten samme antal ungdyr, altså kvier og kalve, der endnu ikke giver mælk, og så skal man have meget jord.
Sørens køer er Jerseykøer. De går i topmoderne stalde med vægge, der kan rulles op og ned alt efter, hvordan vejret er udenfor. De har også kobørster, som de kan gnubbe sig på og senge med sand. Om sommeren er de ude på græs, som køer, der leverer mælk til Arla ØKO jo er.
På markerne dyrkes der majs, sukkerroer, raps, hvede og byg.
Farmor viser rundt
Når skoleklasser besøger gården, bliver de budt velkommen af både Søren og hans mor Grethe, der kender livet på gården ud og ind. Faktisk bor hun i stuehuset, mens Søren og kæresten Heidi bor på en ejendom ganske tæt på sammen med deres to sønner Mikkel og Jacob.
En af de ting, Grethe godt kan lide at vise skoleelever, er, hvor meget man kan læse ud af den mælkeseddel, som man får, når tankvognen har hentet mælken. ”Eleverne får et helt andet forhold til mælken, når de ser, hvor mange målinger, der egentlig er. Det er meget fascinerende”, fortæller Grethe.
Rundturen slutter tit med madpakker i haven, hvor der næsten altid er læ. Der er også heste, høns, hund og gæs på Salsbjerggård.
Fakta om gården
Vi producerer
Mælk
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Togårdsvej 17, 4750 Lundby
Sådan booker du et besøg
Ring først til Mor Grethe på 22904310 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking