×
Menu

Skovgård, Næstved


Velkommen til Skovgård

Her bor vi, Dorthe og Lars. Lars er 4. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1919, hvor Lars' oldefar købte den. I 1941 overtog Lars' farfar og i 1967 kom hans far til. Lars købte 50% af gården i 1988 og indgik i et I/S selskab med sin far. Sammen havde de 98 malkekøer i en bindestald. De byggede en løsdriftsstald, som stadig er den fungerende stald til malkekøerne i dag.

I 1999 overtog Lars hele gården. Hans sønner, Rasmus og Lasse, er begge meget interesseret i køer. Rasmus har købt en gård i nærheden af Skovgård. Her går kvierne, som snart skal have en kalv. Lars står for det daglige arbejde med dyr og marker sammen med to ansatte. Dorthe er lærer.

Dyr og marker

I staldene har Lars 200 malkekøer og 225 ungdyr (kvier og kalve). Dyrene går på græs om sommeren. Malkekøerne giver tilsammen 4.000 liter mælk pr. dag, som leveres til et af Arlas mejerier. Der er også et par heste, hunde og katte på gården.

Lars dyrker også 195 hektar jord. Det er næsten det samme som 390 fodboldbaner. På markerne har han byg, hvede, rug, raps, græs og majs. Noget er foder til dyrene. Andet sælger han.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Lars Stenbek på 22306038 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- mælk

Kontaktperson
Lars Stenbek
Østre Kærvej 6
Lov
4700 Næstved

Nærmeste off. transport

500m til bus 620R

Rejseplan

Kontakten mellem land og by er utrolig vigtig. Derfor inviterer vi skoleklasser på gårdbesøg.

Lars Stenbek, Landmand