Fra grise til heste

- Jeg stod med valget mellem at udvide endnu en gang, eller at udleve min drøm om at leve af heste. Og det blev det sidste. Vi lukkede svineproduktionen og byggede staldene om til 125 heste med produktion af 20 islandske føl om året, fortæller Bo Juncker Nielsen, for hvem hestene blev endnu et skridt på mod en mere bæredygtig virksomhed.  

Social bæredygtighed

- Bæredygtighed er mange ting, og for mig er den sociale bæredygtighed også meget vigtig. Min datter står for hestedelen, hvor vi også har turridning, og min svigersøn, der var træt af sit tidligere job, er også en del af virksomheden i dag. Det giver god mening, at hele familien er samlet omkring det, siger Bo, der også glæder sig over det første barnebarn, der allerede er hoppet i sadlen. Og familien vokser på flere måder.  

- Vi har taget en hestepige til os, der var skoletræt og havde det meget svært. I dag bor hun i en lejlighed her hos os og klarer sig selv, samtidig med, at hun klarer første forløb på landbrugsskolen. Lige nu er hun på sin første rejse i udlandet med en veninde. Det er en kæmpe succes, som vi er meget glade for at bidrage til, fortæller Bo Juncker Nielsen. 

Fra eng til Foulum - og tilbage igen

Bo Juncher Nielsen er også formand for producentsammenslutningen Bio M, der består af en håndfuld økologiske planteavlere. Da gruppen blev stiftet i 2010, var det med fokus på at fjerne næringsstoffer fra Nørreådalen til gavn for vandmiljøet. 

- Når engene høstes til biogas, høster vi samtidig en række sidegevinster i form af mere gødning til de økologiske landmænd, naturpleje i ådalene og potentielt mindre næringsstofbelastning af vandmiljøet, fortæller Bo Juncker Nielsen. 

Men i løbet af processen blev gruppen opmærksom på den gødningsværdi, der kom ud af processen. I dag høster Bio M 400-600 tons hø til biogas i Nørreådalen. Høet transporteres fra den 15. september til 15. december i rundballer til AU Foulum, som huser Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, hvor der forskes i fødevarer og jordbrug. Ved AU Foulum forarbejdes afgrøderne i et biogasanlæg og herfra returneres gødning med en høj udnyttelsesprocent og en økologiandel på 40 %. Der produceres cirka 7.500 m³ afgasset gylle, hvor Bo modtager cirka 3.000 m³ af dem.

- Den cirkulære indsats her udgør en stor del af økonomien på bedriften. Vi lejer engene i området til 2.300 kr. pr. hektar. Vi tager risikoen for en eventuel dårlig høst eller andet, men vi modtager også støtten for at dyrke arealerne, fortæller Bo, der høster kornafgrøder, ærter, grovfoder til hestene og kalvene og kløvergræs til hestene. 

Mere økologisk gødning i fremtiden

Næste skridt er at undersøge, om det er økonomisk bæredygtigt at tage ansvaret for at skaffe grøntmasse til den nye reaktor, som man påtænker at bygge på Foulum. Anlægget vil få en samlet kapacitet på 30.000 tons økologisk gylle. 

- Det vil gå fra at være en ok forretning til at være en meget god forretning, hvis der på sigt bliver indført yderligere begrænsninger på, hvor meget konventionel gødning, økologer må bruge, hvis det ikke endda bliver helt udfaset. Så det er klart noget, der skal overvejes og regnes på, fastslår Bo Juncker Nielsen. 

Ungtyre fra mejeriet Thises leverandører

Et andet af Bo Juncker Nielsens forretningsområder er at være kontraktavler for Thise. Han køber økologiske tyre-jerseykalve, når de er 2 måneder gamle og feder dem op til en slagtevægt på 170 kg, når de er mellem 12 og 15 måneder. 

- Fra 1. januar 2019 er det ikke længere tilladt systematisk at aflive tyrekalve ifølge erhvervets brancheanbefalinger. En udfordring mejeriet Thise allerede har lavet en stor indsats for ikke sker. Det giver god mening for mig at støtte det, og jeg nyder at se kalvene have det godt og vokse sig store, forklarer Bo, der står for produktionen af halvdelen af Thises tyrekalve. Resten produceres af en god håndfuld mindre producenter. 

Fra madaffald til gødning 

Madspild og cirkulær økonomi er en anden ting, Bo gerne vil gøre noget ved. Derfor går Bio M-gruppen med i et projekt med SEGES, med tanker om at genanvende alt madaffald fra Regionshospitalet Randers, der serverer 100 % økologisk mad for deres patienter. Og der er tale om en god portion madrester om året – 200 tons bliver det til.

- Tanken er at indsamle madaffaldet i en container, hvor det laves om til pulp og transporteres til biogasanlægget i Foulum. Det gas, der kommer ud af den proces, skulle gerne kunne betale for transport og forarbejdningsudgifterne, og så har vi efterfølgende god, afgasset gødning, vi eksempelvis kan bruge til foderproduktion til tyrekalvene. Og måske kan vi endda slutte ringen ved at afsætte nogle gode kalvebøffer til hospitalet, forklarer Bo. 

Næste skridt er at regne på, hvad det ville koste at hente næringsstofferne ud, og så skal teknologien være på plads. Det er blandt andet afgørende, at madaffaldet opvarmes til 70 grader. 

- Jeg har aldrig haft så travlt, men det er meget sjovere nu. Vi går og hygger os, og vores arbejde med forskellige bæredygtighedstiltag har gjort bedriften til en meget bedre forretning, siger Bo Juncker Nielsen.