Kampagne - Har du set Alfred og hønen?

Genkender du Alfred og hønen fra din togtur?

 

I anledning af skoleårets start, hilser vi lærere og elever velkomne tilbage i skole. Fra mere end 400 plakatpladser på landets togstationer sender vi en 'vi-vil-gerne-se-jer-igen-hilsen'. Sidste skoleår havde vi rekordmange skoleelever på besøg, og vi vil gerne have endnu flere i år.

 

Er du lærer og vil du gerne finde en landmand at besøge med din klasse, så klik lige her

 

Vil du læse mere om Landbrug & Fødevarers kampagne til alle danskere så se mere her

 

Kort om Landbrug & Fødevarers skoletjeneste:

Skoletjenesten hos Landbrug & Fødevarer er en mindre enhed, der sørger for, at skolebørn kan komme på landet og se hvor den mad de spiser, kommer fra. Knap 350 landmænd fordelt over hele landet er værter. De åbner deres stald, viser rundt og fortæller om arbejdet, dyrene og livet på landet. Det gør de for at give eleverne en dag med lyde, dufte, dyr der kan ses og mærkes, frisk luft, marker og store maskiner. Vores skoleværter er landmænd, der brænder for deres erhverv, er stolte af det de laver og rigtig gerne vil vise det frem. De vil gerne dialogen og de mener, at det kun er godt for alle, hvis flere ved mere om hvor maden kommer fra.

 

Skoler og landmænd har samarbejdet godt altid. I mere end fire årtier har landbruget haft forskellige tilbud til skolerne. Igennem årene er besøgsordningen blevet gradvis mere formaliseret og sat i system. Her på skole.lf.dk kan lærere finde landmænd, booke besøg og bestille undervisningsmaterialer. Vi udvikler løbende nye bøger og læremidler om dyr, mad og natur. Meget er gratis, noget koster lidt. Meget udvikler vi selv, og noget udvikler vi sammen med andre. Danmarks Naturfredningsforening, Fødevarestyrelsen og Zoologisk Have eksempelvis. Til de fleste klassetrin i grundskolen har vi tilbud om gratis bøger i forbindelse med gårdbesøg. Dem får klassen i god tid inden besøget, så de har mulighed for at arbejde med emnet i klassen både før og efter besøget hos landmanden.

 

Find alle vores læremidler, bøger mv. her