×
Menu

Svinningegården, Svinninge


Her dyrker Simon Hansen-Nord og hans medarbejdere forskellige grøntsager og kornarter. Simons oldefar købte gården i 1924. I dag ejes den af Simon, som er 4. generation på Svinningegården. Simon står for det daglige arbejde sammen med en driftsleder og tre traktorførere.

Bæredygtighed er i fokus
På Svinningegården går de meget op i at dyrke jorden så bæredygtigt som muligt. De sørger fx for at skifte mellem afgrøderne på hver mark år for år (sædskifte), ligesom de anvender maskiner, der udleder mindre CO2. De er også optagede af at øge vildtbestanden på gården og laver biotopplaner, planter nye træer og renser vandhuller m.m.

Afgrøderne på marken
Der hører cirka 300 hektar jord til gården. Det er næsten det samme som 600 fodboldbaner. Jorden er primært Lammefjordsjord, som giver grøntsagerne en helt speciel smag på grund af de mange næringsstoffer i jorden. Årligt produceres cirka 2.000 tons kartofler, 400 tons gulerødder, 3 tons asparges (grønne og hvide) samt et mindre udvalg af ramsløg. De fleste grøntsager bliver solgt til lokale aftagere.

Skovkyllinger
Siden maj 2018 har de også fået skovkyllinger på Svinningegården. Kyllingerne går frit rundt i parken og spiser ramsløg og regnorme. Man kan møde kyllingerne i sommerperioden fra slut april til slut september. Se evt. mere på skovkyllinger.dk.

Brug Svinningegården i din undervisning
Besøg Svinningegården og sæt fokus på FFM som 'anvendelse af naturgrundlaget' og 'økosystemer' (biologi) eller 'globalisering' og ' naturgrundlaget og levevilkår' (geografi).

Se mere om Svinningegården her.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Simon Peter Hansen-Nord på 40936865 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- grøntsager, korn og skovkyllinger

Kontaktperson
Simon Peter Hansen-Nord
Svinningegården 5
4520 Svinninge

Nærmeste off. transport

Bussen stopper ved indkørslen

Rejseplan

Vi er GLOBAL GAP producenter. Det vil sige, at vi lever op til specifikke krav, som sikrer sporbarhed, fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og kvalitet inden for frugt og grønt området.

Simon Hansen-Nord