Økologi - fra jord til bord

Klassetrin: 4.-7. klasse

Økologi - fra jord til bord er et læremiddel, der består af opskriftshæfte, fem små film og fem elevark, der giver mulighed for at lave undervisningsforløb i madkundskab med udgangspunkt i økologisk fødevareproduktion.

FORMÅL MED LÆREMIDLET

Formålet med læremidlet Økologi – fra jord til bord er, at eleverne i grundskolens obligatoriske un­dervisning i madkundskab tilegner sig viden om økologi og indsigt i den økologiske fødevarepro­duktion. Eleverne skal gennem arbejdet med læremidlets elementer opnå viden om og erfaringer med økologi, så de har forudsætninger for at kunne træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag, bæredygtighed og sundhed.

Underviseren kan vælge at arbejde med alle elementer i læremidlet eller vælge netop de elementer, der passer til de mål og de forløb, underviseren har planlagt for den aktuelle elevgruppe. Læremid­let er udarbejdet til undervisningsaktiviteter, hvor elever og underviser er i dialog om de praktiske og konkrete handlinger, som karakteriserer madkundskabsfaget.

FAGRELATERING

Læremidlet Økologi – fra jord til bord er målrettet faget madkundskab og tager udgangspunkt i Fælles Mål for faget. Læremidlet vil også kunne anvendes i flerfaglige sammenhænge og i andre af grundskolens fag, hvor arbejdet med økologi er en del af fagets indhold.

 

LÆREMIDLET BESTÅR AF NEDENSTÅENDE ELEMENTER

LÆRERVEJLEDNING
Lærervejledningen indeholder didaktiske og metodiske overvejelser i forhold til anvendelse af lære­midlet. I lærervejledningen er skitseret undervisningsforløb, hvor flere elementer i læremidlet ind­går.

 

OPSKRIFTSHÆFTE – ØKOLOGI PÅ GAFLEN

24 opskrifter på retter med økologiske råvarer i sæson.

 

UNDERVISNINGSFILM

De 5 film omhandler økologisk produktion i landbruget. Hver film har en varighed på 5-8 minutter.

 

ELEVARK

  • Pas på din, min og vores jord

  • Mærker på mad

  • Økologi og sundhed

  • Forskellen på økologiske og konventionelle fødevarer

  • Fra jord til bord og til jord igen

De fem elevark omhandler temaer, der under- og udbygger undervisningsfilmenes budskaber og de fællesfaglige mål.

 

 

 

 

Nøgleord
Æg, Arbejdskendskab, Biologi, Bøger/Hæfter, Dyrevelfærd, Fysik/kemi, Geografi, Grise, Kartofler, Køer, Kyllinger, Madkundskab, Mælk/ost, Økologi, Udskoling, Mellemtrin, Dvd

Bestil læremidler
Økologi på gaflen, hæfte
Pris pr. stk. 5,00
Læg i kurv
Økologi på gaflen, klassesæt med 28 hæfter
Pris pr. stk. 56,00
Læg i kurv
Læremidler, der også kan have relevans for dig