Ida og de 40.000 kyllinger

Klassetrin: 2.-4. klasse

Ida og de 40.000 kyllinger er historien om slagtekyllingers livsforløb; fra de bliver sat ind i stalden, og til de leveres til slagteriet. Læremidlet giver eleverne et realistisk indblik i moderne produktion af slagtekyllinger. Historien er bygget op om kyllingeproducent Larsen, hans datter Ida, og Idas bedste ven fantasidyret Kalle. I løbet af en sommerferie følger vi Ida og Kalles oplevelser med kyllingerne. Få indblik i moderne produktion af slagtekyllinger, og oplev dyrene som andet end kæledyr og "dyr i naturen".

Didaktik og anvendelsesmuligheder
Lærervejledningen indeholder kopisider med opgaveark, hvor eleverne skal arbejde med fokus på bakterier, slagtekyllingens liv, og hvor tæt kyllingerne går. Læremidlet åbner på den måde op for diskussioner om dyrevelfærd, sundhed, ernæring og forbrugerens ansvar. Ida og de 40.000 omfatter også en hjemmeside, hvor eleverne kan finde billeder, filmklip og opskrifter på mad med kylling.

Vi anbefaler, at du sætter 2–4 lektioner af til forløbet. Lærermidlet henvender sig især til undervisningen i natur/teknologi på 3. og 4. klassetrin. Det giver også mulighed for projektarbejde eller tværfagligt samarbejde med dansk.

Forenklede Fælles Mål
Læremidlet er særlig relevant i forhold til Forenklede Fælles Mål for faget natur/teknologi og dansk.

Materialer
Hæfte og lærervejledning.

Supplerende materiale
Find korte og længere udsendelser om kyllinger på YouTube. Søg på LandTV + kyllinger.

Nøgleord
Dansk, Natur/teknologi, Indskoling, Digitalt, Gratis, Bøger/Hæfter, Kyllinger

Bestil læremidler
Ida og de 40.000 kyllinger, hæfte
Pris pr. stk. Gratis
Læg i kurv
Ida og de 40.000 kyllinger, lærervejledning
Pris pr. stk. Gratis
Læg i kurv
Læremidler, der også kan have relevans for dig