Fyld skoletasken med praktiske oplevelser

Hvor kommer mælken fra? Hvordan lever dyrene? Hvad er højden på fyrretræet? Og hvordan beregner vi dets omkreds og rumfang? Det er blot nogle af de spørgsmål, som dine elever kan få svar på, hvis I besøger Naturskolen på Jordbrugets Uddannelsescenter i Mårslet.

I Naturskolen er undervisningen flyttet ud i den levende natur. Der tilbydes undervisningsforløb for 0.-9. klasse i fag som matematik, natur/teknologi, biologi og samfundsfag. I kan blandt andet arbejde med forløb som Gårdens dyr eller Skovmatematik.

Læs mere om og kontakt Naturskolen på JU Århus her.