Solhøj
Her producerer vi
mælk
Kontaktperson
Jens Verner Pedersen
Høndrupvej 8
Tobberup
9500 Hobro
Nærmeste off. transport:
3 km til Hobro
Medlem af
Leverer til

SÅDAN BOOKER DU:
Ring først til Jens Verner Pedersen på 5123 0363 og lav en aftale.

Registrér derpå aftalen om besøget i felterne nedenfor.
Når du trykker på "Send", bliver aftalen registreret hos Landbrug & Fødevarer.
Du og Jens Verner Pedersen modtager hver en kopi på mail.

Hvem kommer?

Skole:  

Klassens navn:  

Klassetrin (vælg det klassetrin, der matcher klassen bedst):  

Ønsker I gratis bøger i forbindelse med gårdbesøget?

OBS. Vi sender tit bøgerne med CFU-bilen. Kig efter dem, hvor CFU plejer at levere til din skole.

Hvor mange kommer?

Antal elever (kun tal):    
Antal voksne i alt (lærere + evt. ekstra voksne, kun tal):    

Hvornår?

Dato (f.eks. 31/01/2014):  
Tidsrum:  

Evt. tema

Vi vil under besøget gerne have særligt fokus på

Frokost?

Kontaktinfo

Dit navn:  

Dit mobilnummer:  

Din email-adresse:    
Gentag email-adresse:      

Skolens adresse

Vejnavn og nummer:  

Evt. stednavn:

Postnummer (kun tal):   By:  

Andre aftaler

Evt. andre aftaler omkring klassens besøg på gården

 

Hvor har du hørt om gårdbesøg?  

Køer i mange farver

Jens Verner Pedersens køer er ikke alle af den samme race. Han har køer af hele tre forskellige racer: Rød dansk malkerace, brown swiss og dansk rød holstein, som alle er rødbrogede køer. De fleste af kalvene er krydsninger mellem de tre racer. Jens Verners erfaring viser, at køer af blandede racer er stærkere, sundere og bedre til at få kalve. ”Vores dyrlægeomkostninger er lavere end mange andres”, fortæller Jens Verner og fortsætter: ”Vi tror, det er fordi, at krydsninger er mere robuste”.

Fordi køerne er en blanding af flere racer, ser de også meget forskellige ud: Der er rødbrogede, helt lyse og næsten sorte køer. ”Vi har alle farver på nær blå og grøn”, griner Jens Verner. Men køerne har ét træk til fælles: De har alle sammen lyse muler.

Danmarkshistorie i baghaven

Gården, som Jens Verner og hans hustru Lone bor på, hedder Solhøj og ligger ved Tobberup lidt nord for Hobro. Her har han og Lone deres 170 malkekøer i forskellige farver og cirka det samme antal ungdyr. Til gården hører 150 hektarer. På markerne dyrker de grovfoderproduktion, græs, majs og grønbyg.

Jens Verner købte Solhøj i 1986, men der har boet mennesker på stedet siden oldtiden. Det er der et tydeligt bevis på tæt på gården, hvor der står en gravhøj. Gravhøjen hedder Solhøj ligesom gården. Det er gården, der er opkaldt efter højen, for højen lå der mere end tusind år før, gården kom til. Der er ingen, der ved, hvem der er begravet i højen, men det har helt sikkert været en meget rig og betydningsfuld mand. Som Jens Verner siger med et grin: ”Her har i hvert fald boet én, der var velhavende... engang”.

Ingen hemmeligheder

Jens Verner kan godt lide at have besøg på sin gård, og han gemmer ikke noget væk for sine gæster. Han viser teknikrummet, hvor tyresæd er frosset ned i flydende kvælstof, som har en temperatur på -194 grader. Jens Verner inseminerer selv sine køer, så de bliver med kalv. Hvis man er heldig, er der en ko med kalv i kælvningsafdelingen, hvor koen går den første dag, efter den har kælvet.

Man kommer også på besøg ved de små kalve i kalvestalden. I malkestalden kan man se, hvordan en malkemaskine virker, og til sidst kommer man til stedet, hvor resultatet af alle Jens Verners anstrengelser ender: Mælketanken, som kan rumme flere tusind liter mælk.

Jens Verner fortæller, at voksne tit har svært ved at forstå, hvorfor bedrifterne skal være så store nu om stunder. Børnene derimod kan forstå alting, hvis bare man har en god forklaring. Og det har Jens Verner som regel.

»På Solhøj producerer vi mælk. Vi har 175 malkekøer, kvieopdræt og krydsningsbesætning. Vi leverer vores mælk til Arla Lærkevang.«

- Jens Verner Pedersen