Davidsen Landbrug I/S
Her producerer vi
mælk
Kontaktperson
Kent Davidsen
Ribersvej 3
7200 Grindsted
Nærmeste off. transport:
500-1000 m.
Medlem af
Leverer til

SÅDAN BOOKER DU:
Ring først til Kent Davidsen på 4046 7256 og lav en aftale.

Registrér derpå aftalen om besøget i felterne nedenfor.
Når du trykker på "Send", bliver aftalen registreret hos Landbrug & Fødevarer.
Du og Kent Davidsen modtager hver en kopi på mail.

Hvem kommer?

Skole:  

Klassens navn:  

Klassetrin (vælg det klassetrin, der matcher klassen bedst):  

Ønsker I gratis bøger i forbindelse med gårdbesøget?

OBS. Vi sender tit bøgerne med CFU-bilen. Kig efter dem, hvor CFU plejer at levere til din skole.

Hvor mange kommer?

Antal elever (kun tal):    
Antal voksne i alt (lærere + evt. ekstra voksne, kun tal):    

Hvornår?

Dato (f.eks. 31/01/2014):  
Tidsrum:  

Evt. tema

Vi vil under besøget gerne have særligt fokus på

Frokost?

Kontaktinfo

Dit navn:  

Dit mobilnummer:  

Din email-adresse:    
Gentag email-adresse:      

Skolens adresse

Vejnavn og nummer:  

Evt. stednavn:

Postnummer (kun tal):   By:  

Andre aftaler

Evt. andre aftaler omkring klassens besøg på gården

 

Hvor har du hørt om gårdbesøg?  

Ikke som i gamle dage

Kent Davidsen driver virksomheden Davidsen Landbrug A/S i Grindsted sammen med sin far Per. Landbruget er moderne og meget anderledes end de fleste mælkeproducenter. 

”Mange mennesker har ikke gjort sig tanker om, hvordan det ser ud i en moderne stald”, fortæller Kent. Og det vil han gerne vise dem, for han er stolt af deres landbrug: ”Vi vil gerne drive et landbrug, som vi hele tiden kan være bekendt at vise frem, uanset om det er en 4. klasse, der kommer på besøg eller fødevarekontrollen”, forklarer han.

På Højvang, som selve gården hedder, har Kent og Per 450 malkekøer af sort dansk malkerace. De har kun voksne køer, der kan give mælk, for alle kalvene sælges som små. I stedet for selv at opdrætte ungdyr køber de nye køer ind, når der er brug for det. ”Der er heldigvis ikke så mange, der gør det på samme måde som os, og det dur heller ikke, for så er der ikke tilstrækkelig med kvier, vi kan købe”, forklarer Kent.

Det var Per, der erkendte, at man ikke kan være god til det hele, så nu koncentrerer de sig om det, de er bedst til, nemlig at producere mælk. Markarbejdet har de andre til at ordne for sig.

Veltilpassede køer

På Højvang har køerne masser af plads i stalden. De går frit omkring og har sengebåse med madrasser i, og så har de roterende børster, som klør dem på ryggen. Og der er gardiner i stalden. ”Det er ikke en gård, som dem man ser i gamle film, for vi har IT-løsninger til det meste. Der er også meget kontorarbejde i det, vi laver, og det tror jeg overrasker mange”, fortæller Kent. Han synes, det er spændende at have besøg og vise gården frem.

”Det er godt for børnene at se, hvor mælken kommer fra, og hvordan dyrene har det, og de har det rigtig godt her”, fortæller Kent og fortsætter: ”Mange ældre er skeptiske, indtil de kommer og ser, hvordan tingene foregår her. Det er svært at se udefra, hvordan der er i en stald på flere tusind kvadratmeter”.

De besøgende på landbruget kommer gennem alle afdelinger af gården, lige fra malkestalden til kælvningsboksen. For selvom Per og Kent ikke selv opdrætter kalve til køer, så skal køerne engang i mellem have en kalv. Ellers kan de nemlig ikke blive ved med at give mælk.

Køerne giver i alt 12.000 liter mælk om dagen. Mælken sælges til Arla og anvendes på mejeriet i Videbæk. Gyllen fra de mange køer aftages af Filskov Energiselskab og anvendes via biogasanlæg til opvarmning i Filskov.

Alt det kan familien Davidsen fortælle meget mere om, hvis man besøger Højvang.